I Danmark nyder fotokunst ikke den samme bevågenhed og interesse som de øvrige kunstarter. Det er der egentligt ikke noget nyt i, men måske er det alligevel en mærkværdig konstatering at gøre, al den stund den generelle interesse for fotografiet har været stigende de seneste år.

På Kunsten.nu konstaterer Eva Helsted at man ikke ser megen kontemporær dansk fotokunst på de større kunstauktioner. Selv om det (naturligvis) er en bedrøvelig konstatering for de øvre (og mere komercielle) lag af kunsthierarkiet, så er spørgsmålet om fotografiet i Danmark nu i virkeligheden også har det så skidt, som man kunne tro.

Fotografiet som samlerobjekt

Fotografi har altid været en særling i søskendeflokken af kunstarter. Måske det kommer sig af mediets umiddelbarhed. -Det at det ikke kun er en fåtallig talentfuld skare forundt at udøve. -Det at der findes så mange forskelligartede stilarter i samme ramme.
To faktorer, der dels gør fotografiet lettilgængeligt at udøve – og tilsvarende svært at aflæse bredt eller kategorisere snævert.

Set bredt ud over udstillings-Danmark, vil man hurtigt opdage, at der findes ganske mange steder at opleve fotografi af høj kvalitet. Eva Helsted nævner selv en række af de veletablerede udstillingsforaer – derudover findes endnu flere webbaserede gallerier.
Den latente mangel på fotokunst på de større kunstauktioner er måske nok et udtryk for, at fotografiet ikke er vurderet lige så højt som ex. billedkunst eller sågar kontemporær dansk keramik (?), men det er på ingen måde et tegn på at fotografiet som udtryksform er i krise.

- Og som udtryksform

Måske det handler om, at fotografiet ejer en særegen evne de øvrige kunstareter ikke ejer – en evne som de måske burde misunde den?
Evnen til stadigt – via mediets mulighed for meget hurtigt at reflektere-, eller svare på nyligt stillede kulturelle- / etiske- / politiske- / samfundsmæssige spørgsmål – at appelere til et bredere publikum.
Måske det sker på bekostning af kultur-elitær status og følgende potentale for kommercialisering og repetetiv gensalg, men er det nu også en tendes der skal begrædes?

Read more

FOTO : JANUS DØSSING | METROSTATION KGS. NYTORV | MODEUGEN 2010

Et lomografi er oprindeligt et billede taget med et kamera af det russiske fabrikat Lomo

I dag dækker betegnelsen lidt bredere og rummer også billeder taget med en række andre kameraer med samme karakteristika som de oprindelige fra Lomo. Det særlige ved et lomografi er nemlig at billedet ejer alle de egenskaber man ved normal fotografi forsøger at undgå: De er uskarpe eller forvrængede, har stærk vignettering i kanten, har været udsat for strejflys under optagelsen.

Årsagen er at kameraet er af meget billig kvalitet. Ofte lavet i dårlig plastmateriale, med utætte samlinger og upræcise plastic objektiver. Som regel er der ikke er nogen søger på kameraet. Derfor eksponeres et lomografi gerne ‘fra hoften’. Alt sammen er det med til at frigøre fotografering af lomografier fra gængse normer og forestillinger om komposition, lyssætning og sågar motiv.

iPhone lomografi / Janus Døssing

Og det er netop årsagen til at Lomografi i 1990′erne blev genopdaget og udbredt blandt kunstnere og fotografer – og at der i dag er mange passionerede udøvere blandt både professionelle som amatører ‘Lomografer’. De oprindelige kameraer videresælges på Ebay til interessante priser og nye ‘kopier’ af de oprindelige kameraer er sat i produktion.

Men lomografi er, og har altid været, analog fotografering

Dels fordi brugen af særlige eller sjældne 35mm eller 120 filmtyper bidrager til det færdige fotografi udtryk, men selvfølgelig også fordi teknikken og kameraerne er af ældre dato. Det er dog ment at finde særligt Lomo-optik til DSLR systemkameraer og til iPhone findes et utal af apps der gør det muligt at fotografere lomo-style. Men ingen af disse genveje til Lomo-glæderne ejer de samme muligheder eller producerer de samme resultater som den ægte vare. Read more

FOTO : JANUS DØSSING | SKT. HANS TORV | VALGKAMP 2011

Hvis der er een bestemt forskel mellem fotografer og ikke-fotografer, så er det at fotografer er opmærksomme på at et fotografi rummer mere end øjet ser.

Fotografer giver gerne gerne kritik – påpeger hvordan et fotografi kan forbedres ved at tilføje det ene eller justere det andet. Men hvor ofte ser vi blot på et foto – og tillader os at blive tabt i det? Hvor ofte tager vi os tiden til virkelig at anerkende og evaluere det fotografen bag billedet forsøger at kommunikere?

Jeg kender selv fornemmelsen af at jeg burde afsætte mere tid til at studere og aflæse fotografier. Som en anerkendelse af et behov for udvikling på det område, har jeg researchet lidt og fundet nogle få tips fra professionelle fotografer.Næste gang du ser et fotografi fra National Geographic, eller et pressefoto i avisen, eller sågar et maleri på et galleri, så forsøg dig med denne guide. Du vil sansyneligvis glædes ved at opdage helt nye perspektiver. Read more

Klik klik klik

Billedet her er taget af Stefanie Gordon med en iPhone. Det er taget fra et fly på vej mod Palm Beach USA, og viser den sidste opsendelse af Endeavour fra Kennedy Space Centre på Cape Canaveral. Det er et rent tilfælde at Sefanie sidder i det fly på det tidspunkt -at hun ser ud af vinduet og -at hun har et kamera ved hånden.

Det fantastiske ved dette billede er ikke så meget kompositionen af motivet eller den kunstneriske værdi i dokumentationen af begivenheden. Ej heller er det et billede af nogen særlig god teknisk kvalitet.
Det særlige i billedet ligger i at det overhovedet er blevet taget.

At begivenheden, set fra denne usædvanelige vinkel, overhovedet lod sig forevige og destribuere til de over 300.000 besøgende der har været på flickr og se det.
Kun fordi kameraet er blevet allemands eje og helt almindeligt forekommende i mobiltelefoner – eller bare så billige at de kan følge med i snart enhvers lomme eller taske – kan vi se dette forbløffende sceneri der ellers kun ville have været for fantasien at udtænke.

Deri ligger det helt særlige – nemlig i de muligheder der opstår når kameraet er allestedsnærværende og udbredelsen eller tilgængeligheden af det tagne billede bliver umiddelbar og nem, fordi rigtig mange har og bruger ex. flickr, instagram, 500pix eller andre webgallerier.

Værdien er til at tage og føle på, ikke kun for de fortællinger vi på den måde får mulighed for at berette eller få berettet. For eksempelvis de frihedstrængende befolkninger under syd- eller østlige himmelstrøg, er muligheden for at dokumentere og informere resten af verden om de eksisterende forhold helt essentiel i kampen for ‘frihed’.

Verden er bestemt blevet mindre. Eller også er det bare overskueligheden af verden der er blevet bedre i takt med at informationsniveauet er steget. Det er en drage med to hoveder bestemt, men det ændrer ikke ved at vi i bund og grund kommer hinanden nærere og bliver rigere i vores opfattelse af helheden.
Måtte det være forholdene i Abu Graib eller udsynet over det ubegribelige himmelrum et mikroskopisk menneskeskabt fartøj stræber mod.

Bliv ved med at tage dine billeder! – og del dem med os..

Foto: Stefanie Gordon / @Stefmara