KENSINGTON LEVERNE
Det der tricker Kensington er de små almindelige tåbeligheder der helt upåagtet optræder i vores hverdag. Det er senerier der trods absurditet eller humor ikke pådrager sig opmærksomhed, enten fordi de indgår i en triviel kontekst eller fordi de ganske simpelt forekommer os ‘almindelige’.
FOTOS : KENSINGTON LEVERNE | TREETOWN
Hvad der lige akkurat skal til
I “threetown” ligger fokus lidt dybere end blot udpegning af det underlige eller almindeligt ualmindelige. Med en serie billeder taget i “Trestad” – Sverige, undersøger Kensington hvor subtil absurditeten kan optræde – og stadig fremstå aflæsbar. Det kræver et trænet øje at opfange signalerne i virkeligheden og billedernes loyale indramning frembringer scenerier, der trods skarpe og umiddelbart aflæselige, kun purrer ved normaliteten. Antydningens elegante kunst..
Lidt mere bastant i sin fortælling er serien “pavement society” hvor det er netop indramning af rumlighed, der synes så påtrængende at det (formodentligt) utilsigtet afstedkommer et skærpet fokus på det der afskærmes, deles eller sågar gemmes.
Rum til reflektion
Kensington Leverne er fra Oxford UK, han er 23 år gammel og tilhører en voksende gruppe fotografer der ‘vender kameraet den anden vej’. Ved hjælp af kontrast, juxtaposition og en dokumentaristisk kølighed skabes rum for selvreflektion på begge sider af fotografiets celluid-overflade. På rigtig mange måder et fotografi der deler udtryk med gadefotografiet – og et nysgerrigt indadvendt blik af samme art som Sebastian Tixier og ligesindede fotografer fra de ‘yngre rækker’ har.
> Se bla. “threetown” på Kensingtons hjemmeside her
> ”pavement society” kan ses her
Photos in this post are featured with kind permission from © Kensington Leverne










































