08 May 2012

Hvad er dette fotografi værd?

1 Comment nyheder

I Danmark nyder fotokunst ikke den samme bevågenhed og interesse som de øvrige kunstarter. Det er der egentligt ikke noget nyt i, men måske er det alligevel en mærkværdig konstatering at gøre, al den stund den generelle interesse for fotografiet har været stigende de seneste år.

Kunsten.nu konstaterer Eva Helsted at man ikke ser megen kontemporær dansk fotokunst på de større kunstauktioner. Selv om det (naturligvis) er en bedrøvelig konstatering for de øvre (og mere komercielle) lag af kunsthierarkiet, så er spørgsmålet om fotografiet i Danmark nu i virkeligheden også har det så skidt, som man kunne tro.

Fotografiet som samlerobjekt

Fotografi har altid været en særling i søskendeflokken af kunstarter. Måske det kommer sig af mediets umiddelbarhed. -Det at det ikke kun er en fåtallig talentfuld skare forundt at udøve. -Det at der findes så mange forskelligartede stilarter i samme ramme.
To faktorer, der dels gør fotografiet lettilgængeligt at udøve – og tilsvarende svært at aflæse bredt eller kategorisere snævert.

Set bredt ud over udstillings-Danmark, vil man hurtigt opdage, at der findes ganske mange steder at opleve fotografi af høj kvalitet. Eva Helsted nævner selv en række af de veletablerede udstillingsforaer – derudover findes endnu flere webbaserede gallerier.
Den latente mangel på fotokunst på de større kunstauktioner er måske nok et udtryk for, at fotografiet ikke er vurderet lige så højt som ex. billedkunst eller sågar kontemporær dansk keramik (?), men det er på ingen måde et tegn på at fotografiet som udtryksform er i krise.

- Og som udtryksform

Måske det handler om, at fotografiet ejer en særegen evne de øvrige kunstareter ikke ejer – en evne som de måske burde misunde den?
Evnen til stadigt – via mediets mulighed for meget hurtigt at reflektere-, eller svare på nyligt stillede kulturelle- / etiske- / politiske- / samfundsmæssige spørgsmål – at appelere til et bredere publikum.
Måske det sker på bekostning af kultur-elitær status og følgende potentale for kommercialisering og repetetiv gensalg, men er det nu også en tendes der skal begrædes?

Read more

26 Apr 2012

World Press Photo i DK?

No Comments Udstillinger

Udstillingen af de mange imponerende fotos i World Press Photo 2012 vandrer kloden rundt, men kommer tilsyneladende ikke til Danmark – i al fald ikke som den officielle udstilling.

Det er virkelig ærgerligt og heller ikke helt i trit med rygterne ved offentliggørelsen af vinderne. Til gengæld er der masser af muligheder for at se billederne andre steder. På WPP’s site kan alle udstillingsstederne ses i eventkalenderen.

WPP nu også på app

Til udstillingen er der netop udkommet en app til både iPhone og Android. App’en giver en masse baggrundsviden om både billederne, begivenhederne og fotograferne. Man indtaster billedets nummer eller scanner en kode med app’en og får derefter informationerne på enten engelsk, fransk, spansk, italiensk, hollandsk og sågar polsk.

App’en koster minder end en pakke Sorbits og mister ikke smagen efter 15 minutter.

Den kan downloades direkte til din smartphone her
– eller til iphone via iTunes her

UPDATE :

Maj 2012 – WPP app’en er blevet opdateret og indeholder nu adgang til mere end to timers video interview med 22 af de præmierede fotografer.

 

12 Apr 2012

Torsdagsinspiration no.8

No Comments Fotografer

KENSINGTON LEVERNE

Det der tricker Kensington er de små almindelige tåbeligheder der helt upåagtet optræder i vores hverdag. Det er senerier der trods absurditet eller humor ikke pådrager sig opmærksomhed, enten fordi de indgår i en triviel kontekst eller fordi de ganske simpelt forekommer os ‘almindelige’.

FOTOS : KENSINGTON LEVERNE | TREETOWN

Hvad der lige akkurat skal til

I “threetown” ligger fokus lidt dybere end blot udpegning af det underlige eller almindeligt ualmindelige. Med en serie billeder taget i “Trestad” – Sverige, undersøger Kensington hvor subtil absurditeten kan optræde – og stadig fremstå aflæsbar. Det kræver et trænet øje at opfange signalerne i virkeligheden og billedernes loyale indramning frembringer scenerier, der trods skarpe og umiddelbart aflæselige, kun purrer ved normaliteten. Antydningens elegante kunst..

Lidt mere bastant i sin fortælling er serien “pavement society” hvor det er netop indramning af rumlighed, der synes så påtrængende at det (formodentligt) utilsigtet afstedkommer et skærpet fokus på det der afskærmes, deles eller sågar gemmes.

Rum til reflektion

Kensington Leverne er fra Oxford UK, han er 23 år gammel og tilhører en voksende gruppe fotografer der ‘vender kameraet den anden vej’. Ved hjælp af kontrast, juxtaposition og en dokumentaristisk kølighed skabes rum for selvreflektion på begge sider af fotografiets celluid-overflade. På rigtig mange måder et fotografi der deler udtryk med gadefotografiet – og et nysgerrigt indadvendt blik af samme art som Sebastian Tixier og ligesindede fotografer fra de ‘yngre rækker’ har.

> Se bla. “threetown” på Kensingtons hjemmeside her
> “pavement society” kan ses her

Photos in this post are featured with kind permission from © Kensington Leverne

 

 

05 Apr 2012

Torsdagsinspiration i påsken

No Comments Fotografer

Den ugentlige omtale af inspirerende fotografi, tager sige en velfortjænt pause i anledning af påsken. Men det skal ikke være en undskyldning for ikke at anbefale fotografiske oplevelser!

Udendørs

I stedet vil jeg opfordre til at påsken bruges til at springe ud i det flotte vejr og tage egne billeder.
FOTO : JANUS DØSSING | TÅGE OVER KLØVERMARKEN

Selvom vejret skulle gå hen og blive knapt så frisk, er der rigtig gode oplevelser at fange derude. Det handler hverken om det rette udstyr (alle billeder i denne post er både taget og redigeret med min telefon) eller at befinde sig et særligt sted. Det eneste du skal sørge for er, at være opmærksom – og gribe de muligheder der findes lige omkring dig.

Indendørs

En anden god ting man kan gøre i påsken er at gå på een af de mange udstillinger der er oppe for tiden. Se fx. i Kalenderen (øverst i hovedmenuen) efter en fotoudstilling i din nærhed. Der er fine shows at besøge i hele landet og sikkert også een i din nærhed.
Kalenderen kan guide, men påstår ikke at være en fuldstændig liste af de muligheder der findes. Tjek også avisen eller nettet for det der sker i din by.
Fotografi kan handle om mange ting, men at fotografere handler om at opleve.

 

Torsdagsinspiration vender tilbage på torsdag i næste uge. Her vil en ung engelsk fotograf, med et særligt øje for det skæve i hverdagen, være i fokus.

Indtil da: Rigtig god påske.

 

22 Mar 2012

Torsdagsinspiration no.7

No Comments Fotografer, StreetPhotography
FOTOS : DAMIEN RAYUELA | IN BETWEEN PASSANGERS

DAMIEN RAYUELA

Jeg syntes ikke det er for ofte man støder på en billedserie der taler så direkte til sanserne, at de bindinger der ligger i selve fotografiets medie gennembrydes ved det absolut første øjekast.
Men, for mig gjorde Damiens billeder netop dét.

Når afstanden bliver fraværende

I serien “In Between Passengers” inviteres ind i en intimsfære blandt ‘genkendte’ ansigter. I melankolsk tone danner fotografiet et sanseligt rum hvori forbindelse til- og forståelse for medpassagerne opstår. Først bagefter påmindes man om afstanden – afstanden fra den anden side af glasset, eller afstanden til selve billedet.

Men mindre kan også gøre det

Ikke helt anderledes er serierne “Aesthesis” og “NYC”, hvor sidstnævnte på mange måder er tæt på den Street Photography hvor så utroligt mange gode navne er blomstret op – Damien selv deriblandt.
Det samme nære forhold mellem ‘subjekt’ og ‘objekt’ lykkes det Damien at skabe i begge serier – trods billedernes noget mere nøgterne fortælling.


VIDEO : DAMIEN RAYUELA | THE HALTED TRAVELLER

 

Talentet er tydeligt og Damien har også tidligere været praktikant hos Magnum – foruden han i øvrigt har en Master i Internationale forhold.

> Se “In Between Passengers” på Damiens hjemmeside her
> Se de øvrige billedserier her

Photos in this post are featured with kind permission from © Damien Rayuela
20 Mar 2012

16 finalister i ‘ISPA 2012′

No Comments Konkurrencer, Udstillinger

Finalisterne til International Street Photography Award 2012 , der er en del af London Festival of Photography, er udpeget og deres deltagerbiller kan nu ses på LFPH’s hjemmeside.

Det virkeligt spændende er om..

– om der vil komme nye blivende navne på den internationale Street Photography scene. Af de godt 2.400 deltagere er der nemlig nu udpeget i alt 16 finalister, hvor både nytilkommende og ‘gamle kendinge’ er repræsenteret.

Blandt finalisterne er polske Thomasz Lazar (se Torsdagsinspiration no.6) og britiske Dougie Wallace, som jeg havde den store fornøjelse at hilse på under London Street Photography Festival sidste år. Se her og her

Udstilling med bla. Nils Jorgensen på London Street Photography Festival 2011

Den endelige vinder af Street Photography konkurrencen

udpeges under selve London Festival of Photography i juni måned.

Dermed er der endnu en oplagt årsag til at besøge London til sommer. En anden årsag kunne jo være OL – men i min optik er dét et arrangement der bare driver hotelpriserne i vejret når vi nu skal over og se London Festival of Photography..

> Se finalisterne her
> Se også de næste 50 placeringer her
London festival of photography

 

19 Mar 2012

Billedkategorier til Fotomarathon 2012

No Comments Konkurrencer

Ligesom sidste år har Fotomarathon teamet allieret sig med en professionel fotograf, der skal hjælpe med at forfatte billedkategorierne til årets Marathon.

Sidste år var det Timm Vladimir der definerede halvdelen af kategorierne. I år kommer en ung kendt pressefotograf med sine bud på de udfordrende billedkategorier.

FOTO : MADS NISSEN | ÅRETS NYHED UDLAND | LIBYEN | 2011

 Mads Nissen

– er fotograf for Berlingske Billedredaktion og vinder af ikke mindre end 5 priser ved Årets Pressefoto 2011/2012; ‘Årets Fotograf’, ‘Årets Pressefoto’, ‘Årets Portræt’, ‘Årets Reportage Udland’ og ‘Årets Nyhed Udland’.

> Fotomarathon
> Mads Nissen